Dagsordens pkt 2:

Formandens beretning 04:

 Hvis vi husker tilbage til sidste års generalforsamling, var vi meget tilfredse med den afgørelse der var truffet af Fredningsnævnet for Ringkøbing Amt, omkring Hytternes fremtid.

Men der var dog stadig en forhindring hvad angår genopførelse af en hytte ved brand eller naturkatastrofe, og hvad angik hytteejerforeningens rolle ved fjernelsen af misvedligeholdte hytter.

For at opfriske hukommelsen lidt, ankede vi jo de to punkter i afgørelsen til Naturklagenævnet i foråret 03.

Den 20 august 2003 stod Naturklagenævnet for en besigtigelse af det fredede område og hytterne, og der blev holdt et offentligt møde på Nymindegab kro samme dag.

Foreningen talte på mødet for indsigelserne, og de blev taget for gode varer, og d en 25-08-04 fik jeg telefonisk besked fra Naturklagenævnet, at de havde fulgt vores indstilling til punkt og prikke.

Det var en meget stor lettelse at få denne afgørelse på hele sagen, og det kan vi kun ønske hinanden tillykke med.

Sidst i august sendte foreningen en skrivelse ud til alle medlemmerne, med det glade budskab.

En gennemgang af Naturklagenævnets afgørelse vil komme i slutningen af min beretning.

2.

Den første sag omkring genopførelse af en nedbrændt hytte er i gang i efteråret 2003, den nedbrændte hytte St.Mjøl nr.55, får af fredningsnævnet tilladelse til at genopføre sin nedbrændte hytte, under forudsætning af at han følger Ringkøbing Amts direktiver.

Fredningsnævnet havde den 4-12-03 kaldt hytteejerforeningen til besigtigelse af hytte nr.73 på St.Mjøl

Hytteejeren ønskede sin hytte udskiftet.

Efter besigtigelse talte både hytteejerforeningen og Naturfredningsforeningen for en udskiftning; men på trods af det, valgte Fredningsnævnet ikke at imødekomme hytteejerens ønske, så vi må nok se i øjnene at hytterne skal være meget nedslidte før en udskiftning kan komme på tale.

 Hytteejerforeningen var indkaldt som vidne i den sag som Ringkøbing Amt havde rejst overfor en hytteejer i Skjern byret, og som hytteejeren havde anket til Landsretten.

Efter adskillige indkaldelser lykkedes det endelig i begyndelsen af 2004 at få afgjort sagen.

Hytteejeren blev frikendt af Landsretten, og denne afgørelse skal tages til efterretning.

Nu skal man ikke tro, at denne dom kan danne fremgangsmåde for de hytteejere der ikke vil respektere Naturklagenævnets afgørelse. Det fremgår helt klart af den ny kendelse, hvordan en evt. genopførelse af en nedbrændt hytte skal ske.

 3.

Det er for hytternes fremtid meget væsentligt, hvem der har tilsynspligten, og da vi finder ud af, at en ny reform hvad amterne og kommunerne angik var på trapperne, holdt vi et bestyrelsesmøde.

Forinden havde jeg talt med Lisbeth Werngreen, for at høre hvad hun mente om fremtiden. Hun troede at hun stadig skulle følge hytterne, i hvert tilfælde det første stykke tid.

Selv i dag kan man ikke helt se hvordan det vil se ud efter den ny reforms indførelse.

Det ser ud som om det bliver kommunerne, der skal overtage amtets tilsynspligt med hytterne. Det vil i det her tilfælde blive Skjern/Egvad.

 Man kunne forstille sig et evt. tomrum ved overgang fra den ene tilsynsmyndighed til den anden.

Da vi skulle have en afklaring på den nedsatte arbejdsgruppe for rep. og vedligehold`s fremtidige virkemåde, indkaldte vi dem til et møde den 25-5-04.

Bestyrelsen var noget bekymret for den fremtidige udvikling, hvad angår overholdelse af Fredningsnævnets og Naturklagenævnets afgørelse, set i lyset af problemerne omkring indførelse af den ny kommunalstruktur.

Vi drøftede det med arbejdsgruppen, og til bestyrelsens store tilfredshed mente de også det var en god ide, at de fortsatte deres fine arbejde indtil nu. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke gruppen. Vi tror på at det er nødvendig med en stor selvjustits netop i denne tid, og jo flere der er til at løfte den opgave jo lettere vil det være.

4

Som nævnt i indledningen af beretningen lovede jeg at komme tilbage til Naturklagenævnets afgørelse, og hvilken betydning det har for den enkelte hytteejer.

Den 24 – 6 – 2004 kom Naturklagenævnets afgørelse på skrift, så det er den dato der er afgørende for hvornår eventuelle tilretninger skal være bragt i orden.

Der var flere klager til Fredningsnævnets afgørelse bl.a.

Side 7 nederst side 8 øverst.

Bestemmelserne for hytterne:

Citat.

Side11og side 12

Naturklagenævnets afgørelse:

Citat.

Side 13

§ 1som Fredningsnævnets afgørelse

Fredningens formål:

Citat: at sikre hyttebyerne på St. Mjøl, Lille Mjøl og Grønbjerg fortsat kan henligge som primitive hyttebyer med hytternes nuværende størrelse og faciliteter.

 § 2 som Fredningsnævnets afgørelse § 3

Bebyggelse:

Der må ikke opføres ny bebyggelse, herunder tilbygninger, boder, skure, hytter, opstilles campingvogne eller andre let flyttelige indretninger.

Der må ikke ske teltning eller campering i området.

5

§ 4. som Fredningsnævnets afgørelse §5

Citat

Der må ikke opføres tekniske anlæg mv. , såsom master, vindmøller, eller skæmmende indretninger.

 § 5. Veje

Citat

Der må ikke anlægges nye veje. Jordbrugsmæssigt nødvendige markveje kan anlægges efter fredningsnævnets godkendelse. Reparation og vedligeholdelse af veje kan ske ved genbrug af bygningsmaterialer; men der skal ske afdækning med grus eller andet naturligt materiale.

§ 8. Almenhedens færdsel og ophold samt udlæg af stier.

Naturklagenævnet har lagt stor vægt på almenhedens færdsel i det fredede område, og det giver sig især udtryk ved et betydeligt større anlæg af stier til gående færdsel

Den gamle sti rundt Bjålum klit. Fra den N del af Bjålum klit rundt Rytterdalen og fra den N-lige del af Rytterdalen over Per Lønnes Lo til Grønbjerg. Vesten om Grønbjerg og over Lille Lo til Lille Mjøl. Vesten om Lille Mjøl om med vejen til Nordenden på St.Mjøl.

Citat:

Kørende og gående færdsel kan ske på de på kort 1 viste veje, og gående færdsel kan ske på de viste stier samt på veje og stier i de tre hyttebyer.

Citat slut

6

Vi må nok se i øjnene at der vil være mere færdsel af mennesker efter det ny stisystem.

Det er en af de ting vi har haft at gøre godt med i vores forhandlingssituation. Det kan godt være at alle ikke er lige glade for det, men med håbet om at folk både hytteejere og naturvandrere viser gensidig forståelse og respekt skal det nok gå.

§ 9.Hytterne.

Citater og kommentarer.

 Betydningen af Naturklagenævnets afgørelse

1:Ret til opførelse efter brand

2:§9 .6

Senest 1 år fra den 24-6-04 altså inden den 24-6-05 skal den enkelte hytte og området omkring hytterne bringes i overensstemmelse med Naturklagenævnets afgørelse.

Fra bestyrelsens side kan ikke opfordre kraftigt nok til at tingene er bragt i orden inden 24-6-05.

Bestyrelsen har selv nogle ting der skal på plads inden førnævnte dato.

Bl.a. Standardlejekontrakt udarbejdes mellem   hytteejerforeningen og lodsejerne, kontakt til de enkelte hytteejere der ikke er medlem af foreningen. Love og regler

tilrettes efter den ny afgørelse.

Udsendelse af Naturklagenævnets afgørelse.?

Ved sidste års generalforsamling blev der stillet spørgsmål omkring nedgravning af tanke til kloakeringsbrug.

Skal det gøres lovligt, skal man gennem Amtet, og det skal sikkert også gennem Fredningsnævnet.

Foreningen har kikket på om det kunne lade sig gøre at grave tanke ned på centrale steder i hyttebyerne til tømning af toiletaffald. Det kunne være i forbindelse med containere til husholdningsaffald. Vi har indhentet et overslag over hvad det vil koste at grave en 2000 l tank ned , hvis vi graver min. 3 tanke ned vil prisen være ca. 13.686,00 kr. excl moms pr. stk, og dertil kommer tømning på ca. 500,00 kr. pr. gang.

Teknisk skal systemet være lavet således der ikke skal kunne opstå lugtgener.

Vi vil gerne høre generalforsamlingens mening om ideen.

På forespørgsel fra en hytteejer har vi kigget på problemstillingen om vand omkring hytterne.

I denne konkrete sag drejer det sig om engen mellem St. Mjøl og Lille Mjøl.

Afvandingen af midten af engen sker under vejen i et rør, og det fortsætter i en lille kanal fra vejen til St. Lo.

Vi har været i forbindelse med en lodsejer på N siden af vejen, og i forbindelse med en Mikael Jakobsen fra Egvad Kommune. Vi er blevet forklaret, at det er den enkelte lodsejer, der har pligten til at holde grøfterne, og det er Egvad Kommune der har tilsynsmyndigheden, og kan pålægge lodsejerne at få det gjort.

I den konkrete sag mener man fra kommunens side, at rør gennemføringen under vejen ikke har den fornødne diameter

På foranledning af en anden hytteejer har foreningens bestyrelse kigget på brandforsikring.

Når man taler med folk om emnet er der mage forskellige priser, og måder hytteejere har forsikret på.

I manges tilfælde er forsikringen en del af en større aftale, og i mange tilfælde er dækningsgraden helt forskellig.

Så en standard brandforsikring med samme dækning for hele området er nok helt utænkeligt.

Vi har kigget på nogle individuelle tilbud, og for de hytteejere, der er interesseret er prisen              pr. år 3-400 kr.

Grundlejen for 2004/2005:  2650,00 kr

 Kjeld Tørnæs

(tilbage til referat)