Den 18. marts 2010 Information til hytteejere på Værnet.
En stigning i
den periode på 62,5 % i forhold til 2002 niveau. Efter hårde forhandlinger underskrev bestyrelsen og 9/10 dele af lodsejerne en 10 årig kontrakt hvor prisen blev sat til 3250 kr. (pristalsreguleret) + renovation. (Dennegang en
stigning på 27, 5 % i forhold til 2007, og i forhold til 2002 en stigning
på 103 % ) Det var dog en betingelse at vores generalforsamling og lodsejernes advokat godkendte aftalen. Vores generalforsamling godkendte, men der var helt klart en tilkendegivelse af at det var smertegrænsen, og man var stærkt utilfreds med at lodsejerne udnyttede fredningen utilsigtet. Senere meddelte en lodsejer os telefonisk at alle var sprunget fra aftalen D.v.s. at man både sprang fra aftalen, og fastholdt aftalens pris ? ? ? Vi indbetalte 2800 kr. inkl. renovation da vi jo ikke har en ny aftale. Det gjorde vi også i 2009. Vi overholder eksisterende aftale indtil vi får en standardlejekontrakt gældende for alle lodsejere og hytteejere, som fredningskendelsen kræver. (generalforsamlingsbeslutning) Det er vores overbevisning at, hvis vi tager de positive briller på, burde vi kunne blive enige om teksten i kontrakten. Han havde den store selvtillid at meddele os, at når hytterne, efter hans opfattelse, ikke er fredet, burde vi tage i mod dette tilbud. Alternativet kunne være at nogle lodsejere væltede et par hytter så vi kunne forstå alvoren. Efter vores opfattelse et stærkt ansvarspådragende råd til lodsejerne. Reelt en
prisstigning på 135 % siden fredningen i 2002. (Den forlangte pris på 3750 kr. vil i 2020 være vokset til 5053 kr. + renovation, ved et pristalsgennemsnit på 2,5 % pr. år.) De kulturelle værdier er, efter Hyttteejerforeningens bedste overbevisning, bl.a. livet i jagt- og fiskehytterne på Værnet, hvor der foregår et primitivt liv i og omkring hytterne, uden nogen som helst faciliteter, og som er opstået spontant da jægere der søgte ly for natten, for næste dag igen at gå jagt og skaffe føde til familien, byggede primitive træskure som læ mod vind og vejr. Fredningen er gennemført for at sikre "almenvældet" de kulturelle værdier som livet i og omkring hytterne er. Lodsejere og hyttejere er aktører i kulturarven. Med de prisstigninger der forlanges fratager man nogle af de oprindelige hytteejere muligheden for at beholde sin hytte. Der er mange efterlønnere og pensionister i mellem der må opgive sin hytte. Det bliver en ganske anden kategori af mennesker der i fremtiden har mulighed for at være hytteejere. Vi kan næppe tro nogen mener det er forenelig med fredningens formål, ej heller at lodsejerne skal spinde guld på en fredet kulturarv. Naturklagenævnets afgørelse af 24. juni 2004 indeholder i § 9 en række detaljerede bestemmelser om hytterne: - ingen udstykning - ingen kloakering - ingen hegn, master, flagstænger, antenner, paraboler, solcelleanlæg, vindmøller eller lignende - ingen hække, træer, buske eller græsplæner - ingen udvidelser som terrasser eller tilbygninger i forhold til registreringen af 6.nov. 1995 - ingen udvidelser i højden - ingen vand og el. - ingen ændring af hytternes ydre fremtræden - krav om tilsynsmyndighedens godkendelse inden større renovering - krav om medlemskab af Hytteejerforeningen - opfyldelse af krav i sommerhusloven - udlejnings forbud - godkendelse af standardlejekontrakt - 1-års frist til at efterkomme reglerne med hjemmel til at tilsynsmyndigheden gør det på hytteejernes regning. Hvis ikke disse bestemmelser, som tilsynsmyndigheden administrerer efter, er et udtryk for at hytterne er omfattet af fredningen, må vi med fuld rette spørge, med hvilken hjemmel disse vidtgående - strafbelagte - krav så er fremsat ? (Den gamle fredningskendelse af 1977, der krævede hytterne fjernet, er jo samtidig ophævet) Hytteejerforeningens advokat afprøver nu Bent Jacobsens private tolkning i Naturklagenævnet. Når der foreligger et svar kontakter han lodsejernes advokat. Hytteejerforeningen er en aftalepart i sagen – det kan ikke fraviges. Tlf. 30282508 pma@pc.dk 17. februar 2010 Afdelingen, Natur og Miljø, i Ringkøbing-Skjern Kommune, arbejder i øjeblikket på at skabe enighed om en standardlejekontrakt for hytterne på Værnet Pbv. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk 22. dec. 2009 / 16. jan. 2010 Vi har nu modtaget et forslag til standardlejekontrakt fra Troels Nørgaard Held, Ringkøbing-Skjern Kommune, tilsynsførende på Værnengene for Fredningsnævnet . Det fremgår ikke af fremsendte forslag at kontrakten har været til forhåndsudtalelse i Fredningsnævnet, som han i november gav udtryk for at den skulle, hvorfor han bad os være passive og afvente denne udtalelse. Vi må konstatere at Troels Nørgaard Held, efter Hytteejerforeningens opfattelse, stadig misforstår sin opgave som tilsynsførende i forhold til naturbeskyttelsesloven, hvilket vores advokat gjorde ham opmærksom på tidligere på året. - han skal, som tilsynsførende, være upartisk, og har ikke hjemmel til at diktere noget som helst andet end at begge parter skal blive enige om en standardlejekontrakt. - og han har ikke forstået at det er en fredet kulturarv, nemlig jagt- og fiskehytter, der ligger på Værnengene. Vi arbejder videre med sagen, sammen med vores advokat, i det nye år. Bestyrelsen i Foreningen af Hytteejere på Værnet ønsker alle medlemmer en rigtig god Jul og et godt Nytår. Pbv. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk 11. dec. 2009 Ny Information I en telefonsamtale med Troels Nørgaard Held, Ringkøbing Skjern Kommune, er der i dag udvekslet synspunkter i sagen om standardlejekontrakten mellem lodsejere og hytteejere på Værnet. Bl.a. blev der fra Kommunen tilkendegivet følgende opfattelse, som også tidligere, af dem, er nævnt over for Svend Erik Sørensen:
Det bekræfter den opfattelse bestyrelsen i hytteejerforeningen har, nemlig at det ikke giver nogen mening at en lodsejer opsiger et lejemål af en fredet hytte, og det må betragtes som et "vildskud" at det er sket. Flere hytteejere, der har modtaget en opsigelse fra Svend Erik Sørensen, af lejemål pr. 31. dec. 2009, har efterlyst en skrivelse fra enten Hytteejerforeningen eller vores advokat, hvor der bekræftes at opsigelsen ingen gyldighed har. Fredningskendelsen er i sig selv det dokument der efterlyses, og giver sikkerheden for hytternes forbliven på Værnet. Den kan hentes her. (Nb: Nogle medlemmer har ikke mulighed for at læse Hytteejerforeningens hjemmeside. Derfor opfordres hytteejere, der læser disse informationer, til at orientere "naboen", hvis man har en formodning om at denne ikke læser dette.) Pbv. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk 1. dec. 2009 Ringkøbing-Skjern Kommune har i en henvendelse til Svend Erik Sørensen bl.a. gjort opmærksom på: "at han bør udvise tilbageholdenhed vedrørende krav om kontrakt, da Kommunen meget snart har et forslag til standardlejekontrakt klar." Pbv. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk 19. nov. 2009 Ny information Desværre - endnu et brev til hytteejerne, fra lodsejer Svend Erik Sørensen, - denne gang en opsigelse - sendt i en periode hvor han selv har opfordret alle ansvarlige til at trække i arbejdstøjet og få en aftale i stand. - og i en periode vor Ringkøbing-Skjern Kommune afventer en forhåndsudtalelse fra Fredningsnævnet, på nogle punkter i et kontraktudkast, hvilket Svend Erik Sørensen udmærket er klar over. Det beviser med al tydelighed hvad vi er oppe i mod, og det beviser hvor nødvendigt det er at holde fast i vore beslutninger, og at vi som hytteejere holder sammen. Vi har overholdt alle aftaler og betalt den aftalte hytteleje på kr. 2800. - Så tag det roligt kære berørte hytteejere. Udvis værdighed og bevar den gode tone. Det tjener sagen bedst. Hytteejerforeningen står bag jer og advokaten er sat på sagen. De breve Svend Erik Sørensen har sendt til hytteejerne, er videresendt til Ringkøbing-Skjern Kommunes afdeling, Natur og Miljø, der for Fredningsnævnet fører tilsyn med hytterne. Svend Erik Sørensens brev til hytteejerne:
Med dette brev beder Svend Erik Sørensen hytteejerne fjerne de fredede hytter! Hvad mon Fredningsnævnet siger til det? Pbv. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk 12. nov. 2009 Ringkøbing-Skjern Kommunes afdeling, Natur og Miljø, har sendt en mail til Hytteejerforeningen med følgende ordlyd: "Vi
kan til orientering oplyse, at vi har sendt et udkast til
standardlejekontrakt til Fredningsnævnet for Midtjylland Vest med henblik
på at få en vejledende forhåndsudtalelse fra dem vedr. de punkter i
kontraktudkastet, som vedrører de krav, som er nævnt i
fredningskendelsen.
Hytteejerforeningen afventer nu at blive indkaldt til dette møde, og samtidig forventer vi at alle trusler om inkasso m.v. er stillet i bero. Hvis det, mod forventning, ikke er tilfældet, og du som hytteejer oplever noget andet, bedes du kontakte bestyrelsen. Der følges dagligt op på sagen. Hvis der ingen ændringer er, vil denne meddelelse blive vist uændret med samme dato. (Nb: Nogle medlemmer har ikke mulighed for at læse Hytteejerforeningens hjemmeside. Derfor opfordres hytteejere, der læser disse informationer, til at orientere "naboen", hvis man har en formodning om at denne ikke læser dette.) Pbv. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk 11. nov. 2009 Der sonderes i øjeblikket mellem nogle lodsejere og Hytteejerforeningen, om en mulig løsning, på striden om en standardlejekontrakt, er indenfor rækkevidde. Vi forventer ikke en løsning "lige om hjørnet", men fornemmer god vilje og god tone, samtidig forventer vi at alle trusler om inkasso m.v. er "lagt i skuffen". Hvis det, mod forventning, ikke er tilfældet, og du som hytteejer oplever noget andet, bedes du kontakte bestyrelsen. Ringkøbing-Skjern Kommune, Miljø og Natur, der har tilsyn med hytterne, interesserer sig nu også for sagen. Pbv. Peder Mathisen 30282508 26. okt. 2009 I flere kontakter med lodsejer Svend Erik Sørensen pr. tlf. og mails d.d., har han opfordret alle til at gøre noget i rette tid. Det kan vi i Hytteejerforeningen kun støtte op om. Vi ser gerne at alle trækker i arbejdstøjet og får genskabt et klima der kan munde ud i en aftale omkring den standardlejekontrakt, som vi tidligere har været tæt på. Hermed er opfordringen givet videre. P.b.v. Peder Mathisen 30282508 25. okt. 2009 Lodsejer Svend Erik Sørensen har i weekenden henvendt sig til flere hytteejere på hans jord, for at overbevise dem om at de skal skrive under på den kontrakt han selv har udfærdiget. Svend Erik´s argumenter er at hytterne ikke er fredet før man skriver under. Der er også nævnt at der kunne "ske" noget med hytterne. Vi må gentage, hytterne er fredet. Det er en fremgangsmåde Hytteejerforeningen må tage klart afstand fra. Vi opfordrer derfor ansvarlige lodsejere på Værnet til at drage omsorg for at den slags metoder ikke anvendes. Denne sag drejer sig jo netop om at Hytteejerforeningen og lodsejerne, skal blive enige om en standardlejekontrakt som fredningsnævnet skal godkende. En kontrakt som Svend Erik Sørensen også bliver omfattet af. Det er en del af fredningskendelsen som vi alle skal leve op til. Så - kære hytteejer - lad dig ikke true til at skrive under på en piratkontrakt der aldrig kan godkendes. Nogen spørger om hvem der kan se hjemmesiden? - alle på kloden, med adgang til internettet, kan se hvad vi "bøvler" med i vores lille forening i Vestjylland. Pbv. Peder Mathisen 30282508 23. okt. 2009 Lodsejer Helge Thomsen har sendt nye opkrævninger til alle hytteejere (68 i alt) på hans jord på Grønbjerg, med trussel om inkasso hvis der ikke betales et, efter hans mening, skyldigt beløb for grundleje, inden 30. okt. 2009. De bestyrelsesmedlemmer, der har hytter på Grønbjerg, har nu for anden gang modtaget en opkrævning med trussel om inkasso. Alle 68 medlemmers sag er videresendt til Hytteejerforeningens advokat, Arne Påbøl Andersen, og er dermed ikke den enkelte hytteejers sag, men foreningens sag, og belaster ikke det enkelte medlem hverken økonomisk eller juridisk. Hytteejerne er rigtig gode til at kontakte bestyrelsen når der sker noget. Det hjælper os med at holde overblikket i sagen.Tak for det. Vi kan ikke sige noget om hvor lang tid sagen vil trække ud. P.b.v.. Peder Mathisen 30282508 20. okt. 2009 Til alle hytteejere på Værnet. For
god ordens skyld gentages Fredningskendelsens af 24. juni 2004
§ 9.2: "
De 327 eksisterende jagthytter kan
bevares i området under forudsætning af, at arealer med hytter ikke
udstykkes yderligere, at den
nuværende hytteejerforening opretholdes,
og at der mellem hytteejerforeningen og lodsejerne udarbejdes en standard
lejekontrakt, hvori åremål og pris er fastsat. Standardlejekontrakten
godkendes af fredningsmyndighederne og kan ikke fraviges." Af
kendelsen fremgår det tydeligt at Hytteejerforeningen er den ene part i
en aftale om udformning af en standardlejekontrakt, og ikke den enkelte
hytteejer. Det agter vi som forening at leve op til, og dermed opfylde
fredningskendelsen. Ovennævnte
fremgangsmåde fra nogle lodsejere, fortsætter åbenbart i samme kendte
mønster som andre tidligere har prøvet. - nemlig at forsøge
at true hytteejerne til at skrive under på ugyldige kontrakter. Det bekræfter jo tydeligt
hvorfor det var nødvendigt at vores generalforsamling besluttede at fastholde kravet om en
standardlejekontrakt, som står i fredningskendelsen. Foreningen
af Hytteejere opfordrer lodsejerne til at få orden i egne rækker og
blive en homogen og saglig forhandlingspartner, og dermed leve op til
fredningskendelsen. Som
hytteejer bedes du kontakte bestyrelsen, hvis du, mod forventning,
modtager opkrævninger, kontrakt til underskrivelse e.l. fra din lodsejer.
Hver sag bliver videresendt til hytteejerforeningens advokat og bliver
betragtet som en fællessag for foreningen, og belaster dermed ikke det
enkelte medlem hverken økonomisk eller juridisk.
P.b.v. Peder Mathisen 30282508
25. september 2009 Lodsejerne har, via advokat Henrik Thorstholm, Skjern, bedt 4 bestyrelsesmedlemmer i Foreningen af Hytteejere, om at indbetale et beløb, senest 10 dage efter den 17. sept. 2009, som de mener er skyldig grundleje for 2008 og 2009, plus gebyr. Foreningens advokat, Arne Påbøl Andersen, Esbjerg, har overtaget sagen. Pbv. Peder Mathisen 30282508 13. september 2009 Bestyrelsen er ikke bekendt med om de varslede inkassosager er sat i gang. Hvis nogle hytteejere har modtaget meddelelse herom, bedes de kontakte foreningens bestyrelse. Nogle lodsejere har, i forbindelse med salg af hytter, tilladt sig at forlange "skyldige" beløb betalt. Det skal derfor pointeres, at har man som hytteejer betalt grundlejen på kr. 2800, skyldes der ikke noget, og kan blot meddele lodsejeren at der er ny ejer, hvortil fremtidige opkrævninger for grundleje skal sendes. Hytterne er fredet og den registrerede ejer kan frit handle med sin hytte. Pbv. Peder Mathisen 30282508 1. august 2009 Det er i dag sidste frist for betaling af grundleje 2009 for værnhytterne. Vi håber alle betaler kr. 2800, rettidigt. Pbv. Peder Mathisen 30282508 29. juli 2009 Ny Information Efter informationsbrevet, hytteejerne har modtaget fra foreningen den 29. juli 2009, er der spørgsmål fra hytteejere, der ved en fejl er kommet til at betale det opkrævede beløb (3500 kr.) i 2008. (sidste år) Vi kan oplyse at nogle har rettet den fejl, ved at trække det beløb der er betalt for meget i 2008, fra de 2800 kr. der skal betales for i år, 2009. Pbv. Peder Mathisen 30282508 24. juli 2009 Seneste information Efter samråd med Hytteejerforeningens advokat, Arne Påbøl Andersen, gentager bestyrelsen opfordringen til hytteejerene om at overholde generalforsamlingens beslutning om kun at indbetale 2800 kr. i grundleje for 2009. jvf. nedenstående. - og overhold betalingsdatoen. Der vil ikke blive oprettet en deponeringsordning. Skriftlig meddelelse til hver hytteejer kan forventes senest onsdag den 29. juli 2009. Pbv. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk Følgende information vil blive sendt til hver hytteejer. 24. juli 2009 Vigtig information til alle hytteejere på Værnet Hytteejerforeningens generalforsamling besluttede, lørdag den 11. juli 2009, at fastholde grundlejen på 2007 niveau, kr. 2800, der er den seneste gældende aftalte pris med lodsejerne for grundleje. Beslutningen var enstemmigt, og der var meget kraftig opfordring, og opbakning, til en hård linje over for lodsejerne, omkring forhandlingerne om en ny standardlejekontrakt, fra de mere end 200 fremmødte hytteejere Der henstilles derfor meget kraftigt til, at hytteejere ikke betaler de af lodsejerne opkrævede grundlejer, men kun de 2800 kr., - og overhold betalingsdatoen. Samtidig bedes man se bort fra gebyrer og trusler om inkasso m.v. Der er ikke basis for
at opkræve en grundleje, man som lodsejer ikke vil indgå en
standardlejekontrakt på. Der
var på generalforsamlingen forslag om deponering af de omtvistede beløb,
på en spæret konto, men efter samråd med Hytteejerforeningens advokat,
Arne Påbøl Andersen, har bestyrelsen besluttet at der ikke skal
oprettes en spæret konto, da den seneste gældende aftalte pris
med lodsejeren, for grundleje, er
2800 kr. I
Fredningskendelsens § 9.2 står der: "
De 327 eksisterende jagthytter kan bevares i området under forudsætning
af, at arealer med hytter ikke udstykkes yderligere, at den nuværende
hytteejerforening opretholdes, og at der mellem hytteejerforeningen og
lodsejerne udarbejdes en standard lejekontrakt, hvori åremål og pris er
fastsat. Standardlejekontrakten godkendes af fredningsmyndighederne og kan
ikke fraviges." Er
du som hytteejer i tvivl – kontakt bestyrelsen
(tlf. og adr. på
hjemmesiden) Øvrige
beslutninger fra generalforsamlingen den 11. juli 2009: Dirigent:
Kjeld Tørnæs. Formandens
beretning: (mest om lejekontrakt) godkendt Regnskab: Godkendt. Forslag: Ingen Valg: Børge Thomsen trådte efter eget ønske ud af bestyrelsen. Efter generalforsamlingen er bestyrelsens sammensætning således: Formand:
Peder Mathisen, kasserer: Torben Morel, bestyrelsesmedlemmer: Kjeld
Tørnæs, Ole Thygesen Olsen, Søren Madsen og Jørgen Bülow.
Revisor: Anne Olsen P.b.v. Peder Mathisen 30282508 pma@pc.dk (seneste
information og alle relevante
oplysninger om foreningen
findes på hjemmesiden)
Den 24. juni 2009 ORDINÆR
GENERALFORSAMLING i FORENINGEN AF HYTTEEJERE PÅ VÆRNETI
henhold til foreningens love indkaldes herved til ordinær
generalforsamling:
På valg er Børge Thomsen (ønsker ikke genvalg) Jørgen Bülow og
Peder Mathisen Kvittering
på betalt kontingent skal medbringes og forevises på forlangende. Husk
derfor at betale kontingentet inden generalforsamlingen. Børge ThomsenTlf 75770040 fdal@thomsen.mail.dkNB: Husk
hytttefesten samme sted og dato kl. 18.00. musik
Corner Duo
musik - en aften for store og små
Den 7. okt. 2008 Vigtig information til hytteejerne. Bestyrelsen er blevet bekendt med at to lodsejere, Karen Sommer og Mogens Kristoffersen, har sendt et brev til hytteejerne på deres jord, med betingelser for fremtidig leje, deres private lejekontrakt, samt trusler om opsigelse, hvis man ikke indgår på deres betingelser. De tillader sig endog at skrive at deres "standard" lejekontrakt er godkendt af fredningsnævnet, hytteejerforeningen og lodsejerne. Dette er absolut ikke i overensstemmelse med sandheden. Karen Sommer og Mogens Kristoffersen underskrev den 13. Juni 2008 en standard lejekontrakt sammen med hovedparten af lodsejerne og bestyrelsen for Hytteejerne. De to lodsejere er siden løbet fra denne aftale. Nu forsøger de så at gennemtrumfe deres egen kontrakt, men ifølge fredningskendelsen af 24. juni 2004 er der kun Foreningen af Hytteejere på Værnet der kan forhandle for hytteejerne, og den kontrakt, nævnte lodsejere nu sender til deres lejere, er ikke forhandlet med bestyrelsen for hyttejerne og er således ikke juridisk gyldig. Bestyrelsen opfordrer de berørte hytteejere til at ignorere Karen Sommers og Mogens Kristoffersens breve med de selvbestaltede lejekontrakter, og i øvrigt tage det helt roligt. Hytterne er fredet, og så længe lodsejerne ikke kan finde fælles fodslag, opfordrer bestyrelsen alle hytteejere til at efterleve generalforsamlingens beslutning om at vi alle betaler en grundleje på 2007 niveau, kr. 2800, indtil vi har en fælles aftale og en standard lejekontrakt, der gælder for alle hytter. Den skriftlige aftale bestyrelsen for Foreningen af Hytteejere indgik den 13. juni 2008, med lodsejere der repræsenterer 314 hytter ud af 327, og som Karen Sommer og Mogens Kristoffersen er løbet fra, efter de havde underskrevet aftalen, står vi stadig ved i bestyrelsen for hytteejerne, og vi vil opfordrer lodsejerne til at udvise samme respekt og ansvarlighed for indgåede aftaler. Formanden for Hytteejerforeningen, Børge Thomsen, er løbende i kontakt med foreningen advokat, og Ringkøbing/Skjern Kommune. P.b.v. Børge Thomsen 75770040 fdal@thomsen.mail.dk (træffes ikke i uge 42)
Bestyrelsesmøde den 20. august 2008. På et bestyrelsesmøde den 20. august 2008, blev sagen om de lodsejere der løb fra forhandlingsresultatet den 13. juni 2008, om en standardlejekontrakt indeholdende pris og åremål drøftet, i relation til nedennævnte, og der er pt. ingen ændringer. Det betyder at generalforsamlingens beslutning om at henstille til hytteejerne at indbetale kr. 2800 i hytteleje for 2008 og fremover, stadig er gældende, indtil vi har en aftale gældende for alle hytter, uanset evt. rykkere om større beløb samt opsigelser fra nogle lodsejere. Prisen for i år er kr. 2800. Hytterne er fredet og ejes af de registrerede ejere, uanset hvad nogle lodsejere end må forlange eller true med. Er du som hytteejer i tvivl, kontakt bestyrelsen. Bestyrelsen. ----------------------------------- Den 16. juli 2008 skrev vi: Ingen ny aftale om fremtidig grundleje: Aftalen med lodsejerne om grundlejen for hytterne er udløbet, og bestyrelsen har gjort et sidste forsøg på at forhandle en ny aftale på plads. Desværre er det ikke lykkedes. Generalforsamlingen, den 12. juli 2008, besluttede derfor at alle hytteejere betaler samme pris for 2008 som vi betalte for 2007. Det vil sige at hver hytteejer skal indbetale kr. 2800 i grundleje, uanset at nogle lodsejere opkræver et højere beløb. I Fredningskendelsens § 9.2 står der: " De 327 eksisterende jagthytter kan bevares i området under forudsætning af, at arealer med hytter ikke udstykkes yderligere, at den nuværende hytteejerforening opretholdes, og at der mellem hytteejerforeningen og lodsejerne udarbejdes en standard lejekontrakt, hvori åremål og pris er fastsat. Standardlejekontrakten godkendes af fredningsmyndighederne og kan ikke fraviges." Der er således ikke tvivl om at der skal være en standardlejekontrakt så alle hytteejere har samme grundleje. Da der ikke findes nogen aftale, er generalforsamlingens beslutning, at vi betaler kr. 2800 som sidste år. Det vil vi gøre fremover indtil vi har en standardlejekontrakt forhandlet på plads, gældende for alle hytter på Lille Mjøl, Store Mjøl og Grønbjerg Der vil snarest blive udsendt et brev vedr. dette til hver enkelt hytteejer. Er man som hytteejer i tvivl - ring til bestyrelsen. Bestyrelsen (referat fra generalforsamlingen) --------------------------------------------
|